​Åbningstider: Mandag - Torsdag kl. 08:00 - 15:30               E-mail: Lyngbypla​stik@pma.dk             Telefon:​​ 45 87 45 33​​

Vil du ringes op?

Udfyld formularen, og så ringer vi dig op!​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Operation af øvre øjenlåg

Patientvejledning:

Medbring gerne en pårørende ved forundersøgelsen​

Før operationen

Tag ikke fiskeolie, acetylsalicylsyre eller NSAID præparater de sidste 14 dage før operationen.


Ved smerter brug Pamol, Pinex eller lignende med mindre andet er aftalt.
Hav isposer (kolde omslag) klar til du kommer hjem efter operationen.
Forbered et sted at ligge med hovedet højt efter operationen.

Undgå make-up og cremer i øjenomgivelserne på operationsdagen.
Husk, at du ikke må køre hjem selv efter operationen.


Formål

At fjerne overskydende hudfold og evt. fedtdepoter fra øvre øjenlåg.

Operation

Man får et lille stik til lokalbedøvelse svarende til de øvre øjenlåg, hvor der skal opereres. Det er det eneste der gør ondt. 


Derefter fjernes den hudfold der ligger dobbelt i globelinjen.


Arret lægges så vidt muligt i den naturlige fold over øjet.


Selve operationen varer ca. 1 time.​


Efter operationen

Samme dag:
Når du kommer hjem, skal du ligge med højt hovedgærde, ca. 30-40 grader, og kolde pakninger hen over øjenregionen resten af dagen med korte pauser, og kun så længe som det føles behageligt.


Læg aldrig is direkte på huden. Hav altid lidt stof imellem.


Indtag kun let, blød, kølig kost og undgå alkohol og varme drikke det første døgn.


Lidt blødning fra arrene de første par døgn er helt normalt og uskadeligt. Dup med et stykke køkkenrulle og eventuelt en smule lunkent vand.


De følgende dage:
Fjern ikke plastrene da de holder på trådene.
Vask hår med bagoverbøjet hoved.
Hold så vidt muligt hovedet højt den første uge for at undgå yderligere hævelse.


Undgå at ligge på siden den første uge.
Brug ikke øjenmake-up i ca. 14 dage. (Til der ikke er den mindste sårskorpe tilbage)


Undgå sport eller lignende i 2-3 uger.
De fleste blå mærker og hævelse forsvinder i løbet af 2-3 uger. Lidt hævet kan man være i månedsvis.


Undgå sol på arrene i ca. 1 år, og brug solbriller eller solcreme (min. Faktor 50)
Undgå rygning de første 1-2 uger af hensyn til sårheling.


Arrene kan være røde og lidt tykke i op til 3 måneder og stramme yderligere i op til 1 år. Man kan også have nedsat følesans fra arret til øjenvippekanten i længere tid (yderst sjældent permanent)


Trådene fjernes 7.dag efter operationen.


Bivirkninger

Ar, der dog sjældent er ret synlige, når de er færdigdannet efter ca. 1 år.
Eventuelt nedsat følesans i øjenvipperne midlertidigt og yderst sjældent permanent.

Komplikationer

Blødning: lidt er helt normalt det første døgns tid.
Infektion: Yderst sjældent. Behandles med antibiotika.
Øjenbetændelse: Sjældent. Behandles med øjendråber.


I tilfælde af komplikationer skal klinikken kontaktes.

Forventet resultat

Huden over øjnene vil virke mindre løs, som da du var yngre, men huden vil være mindre elastisk.

Anbefalinger

Rygestop anbefales gerne 14 dage inden operation.


Fiskeoliekapsler frarådes at spise 14 dage før operation, ligesom man bør trappes ud af evt. blodfortyndende medicin 5-6 dage før, hvis det er muligt og efter samråd med egen læge.


Hvis man er blevet syet med tråde skal plastre blive siddende i hele perioden til sting skal fjernes, og skal holdes tørt. Sting fjernes typisk efter 1 uge.
Alle ar skal beskyttes et år efter operation med solfaktor 50 eller plastre.
Mod smerter, blødning og hævelse anbefales afkøling af operationsområdet med f.eks. frosne ærter pakket ind i et rent viskestykke eller håndklæde, der skal fjernes så snart det føles for koldt. Anvendes så meget som det føles behageligt, f.eks. 5-10 min. ad gangen i op til en uge.


Smertebehandling kan evt. suppleres med tablet Panodil – 1 gr. efter aftale, max. 4 gange dagligt.


BEMÆRK: at vi anbefaler ikke at dyrke kraftig fysisk udfoldelse i 2-3 uger efter en operation.

Anmeldelser fra vores kunder​

Ekstremt søde

Ekstremt søde, hvis du er lidt nervøs skal du helt sikkert bruge denne klinik. De beroliger dig og holder dig i hånden hvis du har brug for det.

Tak for god service.

Sofie Woods​

Super resultat

Fjernelse af valnøde-stor gevækst på skulder. Snit ca. 3 cm - total usynligt 6 mdr. Efter opr.
Korrigering af ar i bikinilinjen, dette efter 4 opr. og kejsersnit. Så fint lavet ingen smerter og stort set usynligt og helt fladt allerede efter knapt et år.

Gør som Kirsten anbefaler og du vil få et super resultat.

Anette Berg

Professionel service

Fejlfri behandling, flink og professionel service.

Rebel Raccoon

Kom godt i gang i dag​

Ring på telefon 45 87 45 33

Fra 11. januar 2020 kan sundhedspersoner se, hvornår du har tid til en speciallæge​.

Telefontid fra: 8.30 til 12.30

​Kontakt

Lyngby Plastikkirurgiske Klinik

Lyngby Hovedgade 57b, 1 mf

2800 Kongens Lyngby

​Telefon: 45 87 45 33

E-mail: lyngbyplastik@pma.dk

Telefontid fra: 8.30 til 12.30

CVR: 31108721 

www.lyngbyplastik.dk

​Konsultation

Kontakt

Find vej

Åbningstider:

Mandag - Torsdag kl. 08:00 - 15:30.

Telefontid fra: 8.30 til 12.30

Ring og bestil en konsultation​ eller send en forespørgsel gennem vores online formular.

​Ring til klinikken eller kig forbi, hvis du vil hører nærmere om de behandlinger vi tilbyder,
​eller ønsker en konsultation inden du bestemmer dig.